Job Monitor / Oil & Gas

Elektriker lærling (m/f/d)

NOV · Posted Sep 11, 2026

Company NOV Location Kalundborg Employment type Full-time Posted Sep 11, 2026 Listed via NOV
Kickstart din karriere som elektrikerlærling hos NOV Er du klar til at tage næste skridt i din uddannelse som elektriker? Har du afsluttet grundforløbet på elektrikeruddannelsen og ønsker en læreplads, hvor du får masser af praktisk erfaring og mulighed for at udvikle dig? Så er det måske dig, vi leder efter. Hos NOV bliver du en del af vores Electrical Maintenance-team, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne elektrikere, der står klar til at dele deres viden og støtte dig gennem hele din læretid. Vi tror på, at man lærer bedst ved at prøve tingene af i praksis – derfor får du hurtigt ansvar og bliver en vigtig del af teamet. Vi tilbyder lærepladser til både EUD- og EUX-elever. Lær gennem praksis Som elektrikerlærling hos os får du en varieret hverdag, hvor du arbejder med moderne produktionsanlæg og industrielle installationer. Du bliver introduceret til opgaverne i dit eget tempo og får løbende sparring og feedback, så du hele tiden udvikler dine faglige kompetencer. Du kommer blandt andet til at arbejde med: Fejlfinding på elektriske installationer og produktionsudstyr Elektrisk vedligeholdelse og reparation Forebyggende vedligeholdelse og eftersyn Installation af elektriske komponenter og udstyr Sikkerhed og arbejde med industrielle elektriske systemer Efterhånden som du udvikler dig, får du mere ansvar og mulighed for at arbejde mere selvstændigt.
Explore more
657 NOV jobs →
Oil & Gas Alert tracks 21+ employer career pages and delivers daily digests of new vacancies. Set your own keywords →